Sider

lørdag den 21. september 2013

COPENHAGEN KIDDO HAR FÅET NYT HJEM

Hej allesammen,

Så kan jeg endelig offentliggøre, at bloggen har fået et nyt hjem. Jeg er blevet en del af Bloggers Delights mommy-bloggers, og jeg glæder mig til at se, hvad det bringer med sig.

Jeg håber I bliver hængende og læser med her på bloggen. Jeg har lige et par begyndervanskeligheder i forhold til at skifte fra Blogger til WordPress, så bær lige over med mig, hvis billederne er placeret lidt underligt her i starten, og hvis andre ting ser lidt underlige ud, ik? Den nye adresse er simpel: www.copenhagenkiddo.dk .

I forhold til Bloglovin' så skal I ikke foretage jer noget der. Det skulle gerne være muligt at få flyttet alle følgere med gennem deres support :)

Rigtig god weekend.

torsdag den 19. september 2013

MINI & MAXIMUS. YNDLINGSPOSTEREN NU PÅ T-SHIRT

Jeg har længe ønsket dette smukke print af Fee Harding. Det skulle hænge inde på V’s værelse og det ville passe så godt ind hos min lille bat-girl. Det kan i øvrigt købes på Hardins egen Etsyshop
Men hvad der også er skønt er, at printet nu også fåes på t-shirt. Mini & Maximus som er et nyt brand, der sælges hos MyLilleLimon har nemlig lavet den fineste t-shirt. Jeg er vild med udtrykket, fordi det signalerer, at piger også sagtens kan være små banditter og lave ballade.
Jeg ved at t-shirten vil falde i god jord, for V har nemlig fået øjnene op for lyserød (so help me god!) og samtidig ELSKER hun superhelte. Se lige her:
Hvad der også er værd at vide er, at Mini & Maximus går op i bæredygtighed, og tøjet er produceret så økovenligt som muligt. De bruger tre typer af materialer, som er miljøvenlige: blødt bambus/bomuld, 100% organisk bomuld og bomuld/modal.
Til og med imorgen, kan I købe Mini & Maximus hos My Lille Limon med koden “Nyhed”

Nem og lækker aftensmad

Vi fik en virkelig lækker aftensmad den anden dag, så jeg vil lige dele opskriften med jer. Det er kartoffelkage med salat og haricoverts ristet på panden i soya og hvidløg. Det er kartoffelkagen, der skal fremhæves her, så det er den I får opskriften på. Den er meget nem.

Kartoffelkage:

6 store kartofler
4 æg
1 dl mælk
Et bundt forårsløg
2 gode håndfulde revet ost
salt, peber og muskatnød

Kartoflerne rives, forårsløgene snittes fint. Æggene piskes med mælk. Ingredienserne blandes sammen og hældes i et fad. Det bages på 200 gr. i ca. ½ time.

onsdag den 18. september 2013

Boyfriendjeans fra Noisy May (tøj til mor)


Jeg har lige fået mine første par boyfriendjeans, og jeg er allerede vildt glad for dem. De er fra Noisy May, og der er ingen tvivl om, at de kommer til at sidde meget på mig den kommende tid. Jeg ved nemlig, at når det bliver koldt, så trækker jeg helst i det behagelige tøj om morgenen og ikke de stramme jeans (til stor ærgrelse for Thomas, som ikke synes de er noget særligt).
Jeg vandt dem i en konkurrence hos Marie, og hvor er jeg glad for det, for ellers havde jeg nok aldrig fået dem købt.

tirsdag den 17. september 2013

Kærlighed























































Jeg fangede lidt billeder af dejlige V i søndags. Det er skønt når hun i en kort stund vil være med til at stå lidt stille uden at lave de vildeste grimasser. Dem laver hun mange af. Bare se fraklippene til sidst i indlægget.

Hende og jeg har haft det svært. Da hun blev omkring et år fik hun en meget klar præference for sin far, og jeg kunne stort set ikke bruges til noget. Hvis hun var ked af det, og jeg ville trøste, så skreg hun af mig. Hun ville hellere ligge alene og græde end lade mig trøste. Sådan var det i mange situationer, og det var virkelig svært at ens egen datter havde det sådan, og ofte ret pinligt ude i offentligheden. Men indenfor det sidste år har vi bare fået det bedre og bedre, og hun har nu igen lyst til at blive trøstet af mig, puttet af mig og sidde ved siden af mig, når vi spiser. Og det gør mig glad helt ind til benet.

Og så til fraklippene :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Bloglovin

Follow on Bloglovin